fredag den 12. september 2008

Ting 8

Library Thing
For alle bogelskere er LibraryThing et hit. I LibraryThing har du mulighed for at flytte din bogreol til internettet. Du opretter et netkatalog over bøger du har, bøger du har lyst til at læse eller måske bøger du hader. Og så måske endnu vigtigere: LibraryThing sætter dig helt automatisk i forbindelse med andre, som har de samme bøger eller samme smag som dig.

At oprette sig som bruger er meget nemt. Klik ind på LibraryThing - dk.librarything.com - husk det skal være den danske version af Library Thing.
  • Indtast et brugernavn, adgangskode samt din mail adresse og du er oprettet som bruger. Du kan f.eks. genbruge navn og kode fra oprettelsen af Google kontoen. Husk at skrive det ind i Kinabogen. Du kan også vælge at bruge gmail i stedet for din arbejdsmail.

  • Så kommer vi til det egentlige: Hvordan tilføjer jeg en bog til mit katalog?
    Klik på fanebladet ”tilføj bøger” og søger efter en titel eller forfatter i søgefeltet.(se illustrationen nedenfor).

    ·


    Her er det sjældent nødvendigt at skrive hele titlen/forfatternavnet. Brug i stedet blot søgefeltet til at lede efter titlen eller forfatteren, så gør LibraryThing resten af arbejdet.

  • Inden du søger, er det en god ide at overveje hvilken database, du vil søge i. Klik på ”vælg fra 690 andre kilder fra hele verden”. Det mest oplagte vil være at vælge bibliotek.dk.

  • Tast forfatter eller dele af titel ind i søgefeltet. Klik på den ønskede titel og den bliver lagt til din samling på Library Thing. Husk at "tagge" (=tilføje) bogen med emneord, der beskriver indholdet. Du kan også vælge at skrive en egentlig anmeldelse af bogen.
    I din egen Librarything skal du nu:
  • Oprette et bibliotek med 5 titler
  • Du skal tagge eller anmelde titlerne
  • Finde andre der har læst de samme bøger

Idéen er, at man - når man registrerer og tagger sine bøger - bliver en del af et fællesskab omkring emner, genrer, titler eller forfattere. Hvis man tagger mange titler med “krimi”, vil andre, der læser mange krimier kigge forbi og se, om man anbefaler noget, de ikke selv har læst. Så som alle andre ting i 23ting danner dette site også grundlag for sociale netværk, hvor du kan se bogreoler fra andre som har samme smag som en selv og dermed få yderligere inspiration til læsning. Denne funktionalitet må være oplagt i bibliotekssammenhænge, hvor lånerne kan inspirere hinanden til videre læsning. Men også for bibliotekarer i udlånsarbejdet er det brugbart overfor lånere som gerne vil have noget der minder om...

Ingen kommentarer: